Ninjaer og bævere?
I ‘mensaner.dk‘ nævnes Mensas årsmøde, MIK’en, flere gange.
For mange medlemmer af Mensa er det en af årets helt store begivenheder: Den forlængede weekend “under ét tag” er noget man glæder sig til i uger eller endda måneder i forvejen. Lidt ligesom juleaften – bare i pinsen.
Når noget betyder så meget for så mange, er det naturligt at spørge hvorfor. Så det gjorde jeg selvfølgelig. Svarene kan du læse i bogen.
Som så ofte i ‘mensaner.dk’ finder jeg det slående hvordan disse forklaringer kredser om det konkrete og jordnære – men refererer til en underliggende oplevelse af samhørighed som reelt har meget lidt at gøre med konkrete detaljer.
Som f.eks. i dette lille uddrag, fra Tines interview:
MIK er en weekend hvor vi er sammen. Mellem 150 og 200 mensanere. Alle måltider bliver serveret. Man har tre fuldstændigt ansvarsfrie dage. Man kan gøre lige hvad man vil. Nogle drikker sig i hegnet. Nogle sidder oppe til sent om natten og taler om meget, meget vigtige ting… som man ikke altid kan huske næste morgen, men de er meget vigtige mens det står på.
Hvorom alting er…
Hvis du går og tænker på at melde dig ind i Mensa, kan du ligeså godt allerede nu begynde at lære familie og venner at konfirmationer, bryllupper og andre store mærkedage ikke bør lægges i pinsen.
Pinsen er optaget.
Nyeste kommentarer