MIK: Mensas årsmøde

Skrevet 18-5-2016 af Joan 1 kommentar

I den forgangne weekend fandt Mensa Danmarks årsmøde – MIK’en – sted i Korsør.

Nå ja, weekend og weekend… Festen varede hele pinsen, fra fredag eftermiddag til mandag middag. Det er ikke for ingenting at Mensa kalder sig en ‘social forening’.

For mange af foreningens medlemmer er MIK’en årets helt store begivenhed. I år var der næsten 250 deltagere, og programmet bød blandt andet på:

  • Masterclasses om kryddersnaps, kosmologi, kognition, død og genfødsel, mikroorganismer og fotografering.
  • Workshops omkring karate, skrivning, zumba og kor.
  • Foredrag med fokus på talentudvikling og særligt sensitive.
  • Øl-/vin-/chokoladesmagning
  • Natklub
  • Fællessang
  • Poker-, backgammon- og magic-turneringer
  • Pubquiz
  • Opgavevandring
  • Generalforsamling
  • Masser af mad
  • Sjov og spas, godt humør, ethjulscykling, guitar hero, bogbyttebord, …

Nå ja: Og så blev der også tid til et lille release party!

Med undtagelse af de to foredrag, blev samtlige aktiviteter afholdt af foreningens egne medlemmer. Uden anden løn end glæden ved at glæde hinanden. Det gør mig glad at tænke på.

Det gjorde mig også glad at se hvordan nogle benyttede en stille stund på MIK’en til straks at tage hul på min bog…

MIK 2016

MIK 2016

1 kommentar til "MIK: Mensas årsmøde"

Efterlad en kommentar